OM HBKCC

Hamad Bin Khalifa Civilisation Center i København er et center for kulturel opblomstring og menneskelig erkendelse samt et mødested for mennesker på tværs af kulturer, religioner, trosretninger, racer, tankemåder og holdninger. Det er et rum, hvor mennesker indgår i en dialog om islam, ikke kun som en religion, der er rig på civilisation og en dyb menneskelig arv, men også en religion, der i dag anses for værende en integreret del af mange danske muslimers moderne livsstil.

 

Centeret for Civilisation er et rum, hvor man mødes med en fuldstændig åbenhed og forståelse af den anden. Denne fuldstændige åbenhed og forståelse er forudsætninger for den menneskelige, intellektuelle og videnskabelige dialog, som centeret er et forum for.

Denne dialog tilstræber at styrke grundlaget for sameksistens ved at bygge bro mellem forskellige kulturer, trosretninger og religioner i det danske samfund. Den tilstræber også at bygge bro mellem forskellige kulturer i den arabiske og islamiske verden, især staten Qatar, som har bidraget med den finansielle støtte til kulturcenteret.

 

Disse holdninger udformede et fælles udgangspunkt mellem Hans Højhed Prins Sheik Hamad Bin khalifa Al-Thani og formanden for Dansk Islamisk Råd, Abdelhamid Hamdi, som resulterede i beslutningen om finansieringen af Hamad Bin Khalifa Civilisation Center  i København.